Udskriv
PDF

Andre uddannelser

Der er udviklet grundkurser til følgende områder / uddannelser:

  • De pædagogiske uddannelser - ActivInspire
  • Sundhedsuddannelserne - ActivInspire og Lynx
  • Daginstitutioner / pædagoguddannelsen - Smartboard

Målet med kurset er, at deltagerne får kompetencer i brugen af det pågældende interaktive whiteboard.

Grundkurset kan afvikles enten på den enkelte institution eller på det lokale Center for Undervisningsmidler. Varigheden er på 6 timer – enten placeret som en hel dag, eller som 2 gange 3 timer. Kurset er organiseret med hands-on i små grupper.

På kurset arbejder vi først med den aktuelle interaktive software, hvor vi arbejder med billeder, lyd, video og interaktivitet. Gennem praktiske øvelser giver vi ideer til forskelligt arbejde både i boardets egen software, men også i, hvordan anden software spiller godt sammen med whiteboardet.

Selve det trykte kursusmateriale koncentrerer sig om praktiske øvelser og har omfattende tastehjælp, der rækker ud over kurset.

Deltagerne på kurset får derfor både kompetencer i og inspiration til brugen af det interaktive whiteboard, og vil efter kurset kunne bruge boardets muligheder i dagligdagen, dels kunne indgå som sparringspartnere over for kolleger i brugen af interaktive whiteboards.

 IWB logo CFU logo